HVILKE REGLER SPILLER VI UNDER?

Scoring

En normal scoring tæller 2 point. Hvis skuddet kastes uden for den halvcirkel som omkranser det nøglehulslignende felt under kurven, vil en scoring tælle 3 point.

Fejl

Kørestolen er en del af spilleren, og det er ikke tilladt at røre en modspiller eller hans stol. Berøring straffes med en personlig fejl og frikast til modspillerne – eller med 2 straffekast, hvis fejlen begåes i skudforsøg. I praksis vil lettere berøring dog accepteres. Det er ikke tilladt at løfte sig i stolesædet eller at støtte på gulvet, mens man prøver at få fat i bolden.

Dribling

En spiller må lægge bolden i skødet, mens man kører. Men hver gang han tager 2 tag i hjulene skal han slå bolden i gulvet. Det er tilladt at drible med den ene hånd, samtidigt med at man kører med den anden.

Sekunder

En spiller, der er i angreb, må højst opholde sig 3 sekunder ad gangen i modstanderens straffekastfest (nøglehuls-feltet under kurven). Hvis hans hold skyder på kurven, mens han opholder sig i feltet, begynder man forfra på de 3 sekunder.

Det angribende hold skal skyde på kureven, inden der er gået 24 sekunder, efter de har erobret bolden. Hver gang der er skud, begynder man på nye 24 sekunder.

En boldbesiddelse på egen banehalvdel må højst vare 8 sekunder. Skal bolden være spillet over midten – ellers overtager modstanderen bolden fra midten.

Tilbagespil

Et angribende hold på modstanderens banehalvdel må ikke spille bolden tilbage på egen banehalvdel

Spillerne og deres handicap

Et hold består af 5 spillere på banen af gangen, og et antal udskiftningspillere. Spillerne er handicappet i forskellig grad. Det vil sige, at nogle har mere bevægelse, og dermed bedre balance osv. End andre. For at give flest mulig chance for at være med, har man inddelt spillerne i klasser efter deres handicap.

En spiller kan tælle fra 1 til 5 point. Et hold må maksimalt have 14,5 point på banen samtidig.

Spilletid

En kamp består af 4 perioder af 10 minutters effektiv spilletid. Der er 2 minutters pause mellem 1. og 2. periode, mellem 3. og 4. periode og før hver ekstra periode. Mellem 2. og 3. periode er der halvleg, og typisk en pause på 5-15 minutter. Der spilles effektiv tid, hvilket betyder, at uret stoppes ved længere spilafbrydelser.

Hvert hold kan anmode om time outs. Alle time outs vare 1 minut. Hvert hold har 1 time out, hver, i de 3 første perioder og 2 time outs i den sidste periode. Skulle kampen ende i overtid / ekstra periode, tildeles hvert hold én time out i hver ekstra periode.

Ektra perioder á 5 minutters varighed, spilles hvis pointstillingen er helt lige, ved udløb ag tiden i 4. periode. Man spiller ekstra perioder til stillingen ikke er lige, ved en periodes udløb.

FORSKELLE MELLEM GÅENDE BASKET VS. KØRESTOLSBASKET

``Skridt-reglen``

I kørestolsbasket tager vi af gode grunde ikke skridt, så i stedet for “skridt-reglen”, må en spiller, inden han igen skal drible, tage tog tag i hans hjul. Her tages der ikke højde for, om det er et tag for at korrigere retning, eller et tag for et komme fremad.

Spillerne er inddelt efter ``point-system``

Spillerne i kørestolsbasket er handicappet i forskellig grad. Det vil sige, at nogle har mere bevægelse, og dermed bedre balance osv. end andre. For at give flest mulig chance for at være med, har man inddelt spillerne i klasser efter deres handicap.

En spiller kan tælle fra 1 til 5 point. Et hold må maksimalt have 14,5 point på banen samtidig.

Ingen dobbeltdribling

I kørestolsbasket er der ingen dobbeltdribling. Så en spiller må gerne lægge bolden tilbage i skødet, efter dribling, mens han tager tag i hans hjul.

Kontakt mellem stole tilladt

Kørestolsbasket er tildels en større kontaktsport end gående basketball, forstået på den måde, at kontakt mellem spillerne stadig ikke er tilladt.

Dog er det tilladt at røre hinandens stole til en hvis grad og dermed stoppe hinanden på sådan vis.